Vil du være med til at støtte mennesker i at tage deres første skridt ud af ensomheden? Eller at hjælpe andre ud på den anden side af en livskrise? Har du overskud til at styrke en pårørende, der er ved at miste sig selv? Og kunne tænke dig at inspirere mennesker til at få et mere meningsfuldt liv? Så er jobbet som frivillig samtalepartner måske lige noget for dig!

Du behøver ikke at have en særlig uddannelses- eller erfaringsmæssig baggrund for at blive frivillig på Startlinjen. Du gennemfår under alle omstændigheder et intensivt introduktionskursus, inden du bliver “sluppet løs” ved telefonerne. Vi lægger nemlig vægt på, at alle frivillige arbejder ud fra vores fælles samtalemetode og værdigrundlag. Desuden vil du komme til at indgå i et fagligt læringsmiljø, hvor udgangspunktet er, at man aldrig bliver helt færdiguddannet som telefonrådgiver – der er altid plads til udvikling og forberedringer. Derfor skal du også være positivt indstillet overfor at modtage sparring på dine vagter, også når du ikke længere er “en af de nye”.

Derudover er vores eneste krav, at du er fyldt 28 år, at du er rummelig, psykisk robust, og sidst, men absolut ikke m indst, at du vil være med til at værne om vores hyggelige og varme atmosfære på vagterne.