Som telefonrådgiver på Startlinjen taler du med voksne mennesker, der på en eller anden måde står i en livskrise. Ordet ”rådgiver” er egentlig misvisende, for vi rådgiver slet ikke. Vi lytter rigtig meget, vi stiller nysgerrige og opklarende spørgsmål, og vi prøver at hjælpe opkalder med at finde ud af, hvad der er rigtigt for dem at gøre.
Vi henvender os især til voksne midt i livet. Dem findes der nemlig ikke særlig mange tilbud til – og det betyder, at vi kan møde problemstillinger af enhver art i telefonen. Som en skoleelev engang sagde til os på en festival, hvor vi havde en stand: ”I er ligesom Børnetelefonen – bare for voksne”.
Er du blevet nysgerrig?
Læs mere om ansøgningsproceduren her.
Hvem kan ansøge?
Alle over 28 år, der har lyst til at lytte, stille spørgsmål, sætte sig selv i parentes og er åbne for at reflektere over egen praksis.
Man må heldigvis også godt udføre frivilligt arbejde, mens man er på offentlig ydelse. Hvis du er i tvivl om, hvor meget, hvad eller hvordan, har Center for Frivilligt Socialt Arbejde lavet en fin oversigt over reglerne.
Kalender
Se oversigten over kurser og arrangementer for frivillige