fbpx

Ensom Start

Ensom Start er en gruppe for dig, der er mellem 30 og 60 år, er ensom og kan lide at være kreativ. Vi mødes online hver onsdag klokken 14 og er sammen i 60 minutter ad gangen. Første gang bliver onsdag den 21. april 2021. Når vi mødes, laver vi vores eget kreative miniprojekt i hyggeligt samvær.

Sådan foregår en typisk mødegang

Værtinden byder velkommen, og vi siger hej til hinanden. Vi tænder et stearinlys eller gør noget andet, som får os til at føle os godt tilpas, fx en god kop kaffe eller en pude i ryggen. Efter den første gang, fortæller vi kort om, hvordan sidste uges kreation har bragt liv i stuen, eller hvor den ellers har fået sin plads. Eller måske var kreationen en gave, som vi har givet, eller et kort, vi har sendt?

Forberedelse

Inden vi mødes, skal du have fundet ud af, hvad der skal være dit miniprojekt for dagen og have fundet/købt de ting, du skal bruge. Måske har du ladet dig inspirere af en af de andre, sidst vi mødtes.

Dagens projekt

Mens vi arbejder på hver vores kreation, snakker vi om det, vi laver og søger inspiration hos hinanden. Det kan også være, at noget af det, som en af de andre har fundet på, giver dig en idé til, hvad du skal lave næste gang.

Planlægning af næste gang

Vi snakker om, hvilke projekter vi vil lave næste gang. Skal vi finde på et tema eller en anledning, som vi skal være kreative indenfor? Er der nogen, der kan noget særligt, de vil lære fra sig?

Tilmelding

Får du lyst til at være med, så send en mail til [email protected] I mailen skal dit telefonnummer fremgå sammen med din alder, og du må meget gerne skrive, hvad din motivation er for at deltage. Projektet løber i ti uger, og ved tilmelding forventes du at deltage i hele projektets løbetid. Gruppen starter onsdag den 21. april, men det er stadig muligt at ansøge om at være med efter opstarten, så hold dig endelig ikke tilbage. 

Vi glæder os til at høre fra dig!