fbpx

Vi samles om …

Ensom Start er et online fællesskab for dig, der er mellem 30 og 60 år, føler dig ensom og savner selskab. I grupperne mødes vi om en fælles aktivitet, og det vigtige i gruppen er at være sammen om en glæde og interesse for aktiviteten.

Hvad?

Sammen med en vært fra Startlinjen mødes du med op til fire andre, der ligesom dig savner samvær med andre voksne. Vi mødes online og hygger med den valgte aktivitet. Vi stiler efter en rummelig stemning i gruppen, hvor vi ikke behøver at mene det samme, men vi respekterer, at vi oplever verden forskelligt. Det er kun berigende ❤️

Hvordan?

Vi mødes på skærmen i en lukket gruppe på Facebook, som jeres vært, inviterer jer til. Vi er sammen en gang om ugen i en times tid ad gangen. Tidspunkterne varierer for de forskellige grupper.

Hvem?

Gruppen varetages af Startlinjens personale. Startlinjen er en telefonrådgivning for voksne midt i livet, der er ensomme eller står i andre svære eller kritiske situationer. Startlinjen er støttet af Social- og Ældreministeriet. Læs mere om Startlinjen her.

Hvad nu?

Hvis du sidder og tænker, at sådan en gruppe måske kunne være noget for dig, så kan du læse mere om, hvordan vi inviterer til at samles om hhv. Højskolesangbogen og kreative aktiviteter.

For at være med i en gruppe, er det vigtigt, at du har adgang til en computer med lyd og kamera samt et sted, hvor du kan sidde i fred, når vi mødes. Du forventes at deltage de ti gange, projektet varer. Det er gratis at deltage (udover evt. køb af materialer).

Det kan også være, at du har et forslag til et tredje tema, som du kunne have lyst til blev oprettet. I så fald kan du foreslå det på mailen her: [email protected]