På Startlinjen tror vi på, at alle mennesker har styrken til at skabe en positiv forandring. Det betyder, at der altid vil være et første skridt, vi hver især kan tage henimod det, der betyder noget for os. Sommetider kan vi dog have brug for lidt støtte til at blive bevidste om vores ønsker og handlemuligheder.

På Startlinjen sidder frivillige samtalepartnere klar ved telefonerne årets 365 dage klokken 16-23. De har alle en bred livserfaring og er uddannet til at lytte og spørge ind til det, du kæmper med. De vil derfor kunne hjælpe dig med at få øje på dine styrker og håb og samtidig give dig mod på at afprøve nye veje.

Lyder det som noget, du kan bruge, så ring til Startlinjen på 35 36 26 00

Når du ringer til Startlinjen, har du mulighed for at være anonym, men uanset om du er anonym eller ej, så har vi under alle omstændigheder tavshedspligt.